VORES HISTORIE – SIDEN 1932

A. Winther A/S er en af Danmarks ældste cykelfabrikker, og vores stolte traditioner går tilbage til 1932. Siden etableringen i 1932 har Winther A/S været familieejet – nu i 3. generation. Det hele begyndte som en hobby, hvor smeden Anders Winther startede med at lave slæder og små cykler. Produkterne blev hurtigt en succes og de værdier, som lå til grund for produkterne dengang, er stadig de samme: Design, kvalitet og sikkerhed.

KVALITET, SIKKERHED OG DESIGN

Gennem mange år har Winther fokuseret på at producere højkvalitets cykler og specialkøretøjer til børn og voksne. Vi arbejder sammen med industri eksperter, fysioterapeuter, forskere og designere om at skabe ideelle køretøjer, som er en nydelse at køre på hver dag. Ladcyklerne har vi lavet siden 2005, hvor Kangaroo Luxe var den første ladcykel, der blev lavet. Innovativ på grund af det unikke tre-punkts styrestystem der gør kørslen ekstra stabil.

LADCYKLER – BØRNEKØRETØJER OG MOTORISK UDVIKLENDE LEGETØJ TIL INSTITUTIONER

Udover at designe og producere ladcykler, anhængere og trehjulede cykler, så har Winther desuden en stærk position på institutionsmarkedet. I dag eksporterer vi et bredt sortiment af trehjulede cykler, andre sjove køretøjer og motorisk udviklende legetøj til dagplejer, børnehaver og skoler i mere end 50 lande over hele verden. Du kender måske de små røde Winther Mini Viking køretøjer eller den røde Gonge top fra dit barns institution? Det er os der står bag. Se mere på www.a-winther.com.

Før år 2007 producerede Winther A/S også almindelige børne- og voksencykler, men for at kunne fokusere på specialkøretøjer og institutionsmarkedet, blev denne del af forretningen solgt fra. Man kan stadig købe Winther børne- og voksencykler, men denne del er i dag ejet af H.F. Christiansen. Se hjemmesiden her: www.winther-cykler.dk

VORES LOKATION

VI HOLDER TIL I THEM NÆR SILKEBORG

Rygesmindevej 2
8653 Them
Danmark

VORES FILOSOFI

Vores passion hos Winther er at designe og producere ladcykler, anhængere, tricykler og andre innovative produkter, som er med til at gøre en forskel hver dag. Om end det er hos dit barn, hvor glæden ved at suse afsted på en lille trehjuler er stor. Eller om det er i hverdagen, når de små skal hentes, hvor vores ladcykler er med til at gøre det nemt, så er vores ambition simpel: at lave cykler som folk holder af.

PRISVINDENDE DESIGN

Vi stræber efter at lave de bedste cykler, ligesom vi har gjort siden 1932. Vores fokus er ikke kun de stærke køreegenskaber, men også på børnene. Komfort og sikkerhed er vigtig for os og derfor noget vi indarbejder i vores design fra starten. Det viser sig for eksempel i de stødafvisende og solide kabiner på ladcyklerne, sæderne der er specialudviklet til børn, solide bremser og reflekser på cyklerne, så man tydeligt kan ses i trafikken m.m. Denne designfilosofi har været med til, at netop vores produkter har vundet flere test og priser. Blandt andet vandt Dolphin anhængeren den danske Industriel Design pris.

HÅNDSAMLET I DANMARK

Vores cykler er unikt dansk design og alle vores ladcykler er samlet i hånden på vores fabrik nær Silkeborg – Så vi kan tilpasse hver en cykel til dig.

CYKLER MAN HOLDER AF

Hos Winther støtter vi den grønne bevægelse og cykelkulturen generelt. At cykle er god motion, det er nemt at parkere, og så er det ovenikøbet godt for miljøet – noget som vi også er bevidste om i den måde, vi vælger materialer og tilrettelægger vores produktion på. Men vigtigst af alt er det, at vores cykler bliver en del af hverdagen, fordi de fungerer – cykler som man holder af!