Forside / Portfolio / Ladcykler / Kangaroo Lite
  • Winther Kangaroo Lite ladcykel

Project Description

KANGAROO LITE

Kangaroo Lite er en stilren ladcykel i høj kvalitet. Det bruger-venlige design, med alt, hvad der er behov for, gør den hurtigt til en vigtig del af hverdagen, når børnene skal fragtes rundt på en komfortabel og sikker måde.

GOD PLADS TIL BØRN OG BAGAGE

Børnene sidder trygt fastspændte i kabinen i de formstøbte sæder med fem-punkts seler. Her er god plads til børn på op til 120 cm. Indgangen ligger lavt, så det er let for børnene selv at stige ind og ud – hvilket sparer den voksne for mange løft. Bag sæderne er der god plads til bagage.

Gennem det store panoramavindue kan man se børnene mens man cykler. Der er sidevinduer og fronten af kalechen holdes fast med hægter, hvis man har lyst til at have kabinen åben. Kalechen kan også åbnes bagtil for god ventilation på en varm sommerdag. Der er mulighed for solafskærmning, fluenet med mere. Se mere under ’tilbehør’

SIKKER KANGAROO KABINE

Kalechen sidder placeret over to stærke alu-bøjler, der yder ekstra beskyttelse henover børnenes hoveder. Kabinenbunden er formet i stødabsorberende ABS plast, der er let at dekorere for eksempel med klistermærker. Så kan børnene selv være med til at sætte præg på cyklen.

Kangaroo lite er desuden udstyret med reflekser både foran og langs kalechen, så den er tydelig i trafikken, og der er gjort plads til lygter.

GODE KØREEGENSKABER OG KOMFORT

Kangaroo Lite fås med styrdæmper i én position, der gør cyklen stabil og behagelig at køre. Syv indvendige Shimano gear med fodbremse på baghjul og skivebremser på forhjulene som standard betyder, at cyklen bremser sikkert uanset vejr.

Sædet er udstyret med en quick spænder, så er det nemt at finde den bedste kørestilling. Stelkonstruktionen er let og stærk. Bagstellet er i aluminium, mens forstellet er fremstillet i højkvalitets stål.

KANGAROO LITE LEVERES INDIVIDUEL SAMLET…

med kaleche, hydrauliske skivebremser på forhjul, punkterhæmmende dæk og 7 gear shimano nexus som standard. Sæder og andet tilbehør skal specificeres ved bestilling. Se mere under ’tilbehør’.

Kalechen fås i: Rød, sort, grå og blå. Stellet kommer i: Rød, sort, sølv, blå og hvid. Alle farver kan kombineres som man ønsker. El-løsning kan tilkøbes på alle Kangaroo ladcykel modeller. Bor man i et kuperet område, er der tung last på eller skal man køre meget, så anbefaler vi at tilkøbe en el-løsning. Læs mere om vores el-løsning her.

PRIS OG FORHANDLER

Fra 15.999 dkk

Find forhandler her

Design: Leif Hagerup og Lars Malmborg

FarvekombinationerStellet fås i: Sort, rød, sølv, hvid eller blå. Kalechen fås i: Rød, sort, grå eller blå
StelkonstruktionAluminium 6061 (bagstel) og stål (forstel)
BundkasseSlagfast ABS Plast
KalecheNylon, bygetæt stof uden PVC
StyresystemKronrørsløsning
Forhjul20×1,75 med monoophængte nav, dobbeltbundede alu-fælge og hydrauliske skivebremser
Baghjul26×1,75 med indvendige gear og fodbremse
Nettovægt38,4 kg + 2 sæder á 1,5kg
Lasteevne100 kg, uden fører
Sporvidde84,5 cm
Mål på cyklenLængde: 207 cm, bredde: 89 cm, højde: 114 cm
KabinemålLængde: 93 cm, bredde: 71,5 cm, højde fra sædebund til kaleche: 64,5 cm
En Kangaroo Lite er af samme høje kvalitet som en Kangaroo Luxe, men der er flere forskelle ved for eksempel sæder, styresystem, kaleche mv. På en Lite er sæderne i en position, på en Luxe kan man sætte dem til hvilestilling, vende dem om mv. Styresystemet på en Lite er en kronrørsløsning, hvor det på en Luxe er et tre-punktssystem. Lite stellet er alu bagstel og stål forstel, Luxen er alu stel både for og bag. Kalechen på en Lite har et større front vindue og sidevinduer, der dog ikke kan åbnes som på Luxen. Luxen har også et soltag der kan åbnes og en ekstra lomme bagpå til opbevaring. Der er også lidt flere indstillingsmuligheder på Luxe bl.a. styr og styrdæmper.
Ja, når man lige vænner sig til at køre på en ladcykel.