Project Description

Kangaroo Lite er en stilren ladcykel i høj kvalitet. Det bruger-venlige design, med alt, hvad der er behov for, gør den hurtigt til en vigtig del af hverdagen, når børnene skal fragtes rundt på en komfortabel og sikker måde.

GOD PLADS TIL BØRN OG BAGAGE

Børnene sidder trygt fastspændte i kabinen i de formstøbte sæder med fem-punkts seler. Her er god plads til børn på op til 130 cm. Indgangen ligger lavt, så det er let for børnene selv at stige ind og ud – hvilket sparer den voksne for mange løft. Bag sæderne er der god plads til bagage.

Gennem det store panoramavindue kan man se børnene mens man cykler. Der er sidevinduer og fronten af kalechen holdes fast med hægter, hvis man har lyst til at have kabinen åben. Kalechen kan også åbnes bagtil for god ventilation på en varm sommerdag. Der er mulighed for solafskærmning, fluenet med mere. Se mere under ’tilbehør’.

SIKKER KANGAROO KABINE

Kalechen sidder placeret over to stærke alu-bøjler, der yder ekstra beskyttelse henover børnenes hoveder. Kabinenbunden er formet i stødabsorberende ABS plast, der er let at dekorere for eksempel med klistermærker. Så kan børnene selv være med til at sætte præg på cyklen.

Kangaroo lite er desuden udstyret med reflekser både foran og langs kalechen, så den er tydelig i trafikken, og der er gjort plads til lygter.

GODE KØREEGENSKABER OG KOMFORT

Kangaroo Lite fås med styrdæmper i én position, der gør cyklen stabil og behagelig at køre. Syv indvendige Shimano gear med fodbremse på baghjul og skivebremser på forhjulene som standard betyder, at cyklen bremser sikkert uanset vejr.

Sædet er udstyret med en quick spænder, så er det nemt at finde den bedste kørestilling. Stelkonstruktionen er let og stærk. Bagstellet er i aluminium, mens forstellet er fremstillet i højkvalitets stål.

KANGAROO LITE LEVERES INDIVIDUEL SAMLET MED ELLER UDEN E-MOTOR

med hydrauliske skivebremser på forhjul, punkterhæmmende dæk og et udvalg af gear og el-motorløsninger.

Vælg mellem Shimano Nexus 7 gear med fodbremse eller Alfine 8 gear med hydraulisk skivebremse bagpå. Med el-motor fåes den med Shimano STePS 6100 Di2, 5 gear (automatisk) eller Alfine 8 gear (manuelt) inklusiv skivebremser. Eller vælg en Promovec bagnavsmotor med SRAM X4 og 8 udvendige gear. Skal man køre tit og med et tungt læs, så er en el-motor en god ide.

Kalechen er inkluderet i prisen. Sæder og andet tilbehør skal specificeres ved bestilling. Se mere under ’tilbehør’.

Kalechen fås i: Rød og sort. Stellet kommer i: Rød, sort, sølv, blå og hvid. Alle farver kan kombineres som man ønsker.

PRIS OG FORHANDLER

Fra 16.499 dkk uden el-motor. Fra 27.199 dkk med el-motor (Promovec) eller fra 33.199 dkk (Shimano STePS).

Find forhandler her.

Design: Leif Hagerup og Lars Malmborg

TEKNISKE DATA

FarvekombinationerStellet fås i: Sort, rød, sølv, hvid eller blå. Kalechen fås i: Rød og sort
StelkonstruktionAluminium 6061 (bagstel) og stål (forstel)
BundkasseSlagfast ABS Plast
KalecheNylon, bygetæt stof uden PVC
StyresystemKronrørsløsning
Forhjul20×1,75 med monoophængte nav, dobbeltbundede alu-fælge og hydrauliske skivebremser
Baghjul26×1,75 med indvendige gear og fodbremse
Nettovægt38,4 kg + 2 sæder á 1,5kg
Lasteevne100 kg, uden fører
Sporvidde84,5 cm
Mål på cyklenLængde: 207 cm, bredde: 89 cm, højde: 114 cm
KabinemålLængde: 86 cm, bredde: 71,5 cm, højde fra sædebund til kaleche: 74 cm

TEKNISKE DATA


FARVEKOMBINATIONER
STELLET FÅS I: SORT, RØD, SØLV, HVID ELLER BLÅ. KALECHEN FÅS I: RØD OG SORT


STELKONSTRUKTION
ALUMINIUM 6061 (BAGSTEL) OG STÅL (FORSTEL)


BUNDKASSE
SLAGFAST ABS PLAST


KALECHE
NYLON, BYGETÆT STOF UDEN PVC


STYRESYSTEM
KRONRØRSLØSNING


FORHJUL
20X1,75 MED MONOOPHÆNGTE NAV, DOBBELTBUNDEDE ALU-FÆLGE OG HYDRAULISKE SKIVEBREMSER


BAGHJUL
26X1,75 MED INDVENDIGE GEAR OG FODBREMSE


NETTOVÆGT
38,4 KG + 2 SÆDER Á 1,5KG


LASTEEVNE
100 KG, UDEN FØRER


SPORVIDDE
84,5 CM


MÅL PÅ CYKLEN
LÆNGDE: 207 CM, BREDDE: 89 CM, HØJDE: 114 CM


KABINEMÅL
LÆNGDE: 86 CM, BREDDE: 71,5 CM, HØJDE FRA SÆDEBUND TIL KALECHE: 74 CM